Manuel behandling

Hvor livsenergi flyder frit i kroppen, er der ingen smerte.

Med udgangspunkt i en kombination af massage, Triggerpoint terapi, traditionel kinesisk akupunktur og andre manuelle teknikker finder vi sammen ind til årsagssammenhængen der gav behov for behandling, så du igen kan opleve bedst muligt energiflow i kroppen.

En væsentlig del af behandlingen er, at gøre dig så selvhjulpen som muligt i forhold til at genoprette balance, funktion og immunforsvar. Du får derfor, som supplement til behandlingen, råd om simple teknikker og midler til selvhjælp. Såsom instruktion i selvmassage, anvisning af relevante akupressurpunkter, brug af æteriske olier og inflammationsdæmpende midler samt fysiske øvelser og kostråd.

Hvis du vil vide præcis, hvad du evt. mangler ernæringsmæssigt, eller der er mistanke om toxin belastning, kan du få lavet en hårmineralanalyse. Så sammensætter vi dine kostråd uden gætværk. Du kan læse mere om Hårmineralanalysen og bestille i webshoppen, under Diverse, via linket her: Hårmineralanalyse

Helt i tråd med den grundlæggende tankegang i Zensinus går bevægelsen i arbejdet med din krop og dit sind, indefra og udefter. Fra det enkle til det stadigt mere raffinerede. Hvor langt, eller dybt du ønsker at gå ind i processen omkring dit helbred er helt op til dig.

I det omfang du ønsker at gå ind i spørgsmålet om, hvordan psyken spiller ind på fysikken, arbejder vi også med den del af dit frie flow af livsenergi. Den traditionelle kinesiske akupunktur er særligt velegnet til netop at tage højde for "det hele menneske" idet denne ca. 5000 år gamle disciplin er en integreret del af en helhedsfilosofi, som omfatter alle dele af livet. Derfor kombineres den fysiske behandling ofte med udviklingssamtaler og evt. TRE Trauma Release Exercises efter David Bercelis system.